Wordfeudia.com-serveren er oppe igen

WORDFEUDIA.COM-serveren er oppe igen.

Wordfeud Turneringen fra FeudMaster.dk

De igangværende turneringer indenfor PØL, PØL8, SLOW16, SLOW8 og Ny Spiller er “cancelled” af Wordfeudia, så der er oprettet nye turneringer for disse; undtagen SLOW16 som udgår.

Deltagere i FeudMaster Ligaen har modtaget mail omkring, hvad vi gør.

Deltagerne i FeudMaster PØL 100 KVAL 1-3 bedes melde sig til de nye turneringer med samme navn, som er oprettet.

PØL #100 Kvalifikation

Det er jo en historisk dag, når PØL #100 starter, og det markerer vi ved, at PØL #100 kun er for deltagere, der har kvalificeret sig. Kvalifikation foregår i 4 mands PØL-grupper, hvor vinderen i hver gruppe går videre til PØL #100. Der bliver oprettet ialt 16 turneringer: PØL #100 KVAL 1-16. Turneringerne kræver Password, der står nederst på siden; så er der en vis chance for, at man får læst reglerne inden man melder sig til.

Regler: Man må kun deltage i 1 (EN) PØL #100 Kvalifikation IALT; det er derfor ikke helt ligemeget, hvad for en pulje, man melder sig til. På den anden side, hvis man ikke melder sig til, så kan det være, man ikke når at komme med; så der er lagt op til den helt store psykologiske gyser på Wordfeudia. Men husk, du har ikke en chance, grib den. For at gøre det endnu mere ubehageligt for deltagerne, så er det kun redaktøren, der ved, hvornår de 16 Kvalifikationsturneringer bliver oprettet.

Hvis man skulle finde på at melde sig til flere PØL #100 Kvalifikationer, bare for at provokere, eller fordi man ikke forstår reglerne, eller fordi man ikke kan se en knap uden at trykke på den, så bliver man dels diskvalificeret, dels bliver man optaget i “Hall of Shame”, hvor det så bliver muligt for andre at skrive fornærmelser, injurier og nedsættende kommentarer under billedet af din avatar.

Kvalifikationerne skal være afsluttet seneste 31. december 2012 klokken 23.59. Hvis der er uafsluttede turneringer, går den førende spiller videre. Hvis der er ikke-startede turneringer, så trækkes der lod mellem deltagerne. PØL 100 starter i begyndelsen af januar 2013.

Der er ikke flere ledige pladser. Vi vender tilbage, når PØL #1000 løber af stablen i 2019.

Kvalificerede

lynghajen (1), pkh71 (2), *scoutz* (3), henpou (4), hannelund (5), krisaaaa (6), denmark123 (7), gearless (8), antonio petz (9), ingemeyer (10), petermorell (11), mikkelglar (12), Fru Holt (13),  tryllestav:) (14), Henrikrosendal (15) og cashplague (16).

De kvalificerede modtager password på Wordfeudia Chat, når turneringen går i gang.

Wordfeud/Ordkamp Challenge

Her de samlede resultater fra opgøret mellem Wordfeud og Ordkamp. Du kan læse mere om turneringen på: “Wordfeud/Ordkamp High Noon Challenge“.

Ordkamp-afdelingen blev vundet af Ordkamp-holdet med 13-12, mens Wordfeud-afdelingen blev vundet af Wordfeud-holdet med 18-7, så en samlet sejr til Worfeud-holdet på 30-20.

Selvom sejren målt i point var klar, så var der mange tætte kampe, hvor resultatet kunne have svinget den anden vej. Score Differencen var nede på 15 point i gennemsnit pr. spil. Der overvejes en revanche til næste år.

Den samlede vinder af turneringen blev “mrloop11″ fra WF-holdet, som vandt 9 ud af sine 10 kampe. Her den individuelle slutstilling.

Resultat af Wordfeud Ordkamp Challenge december 2012 fra FeudMaster.dk

 

Tom Wordfeud Bræt.   Wordfeud Ordkamp Turneringen 2012

Wordfeud/Ordkamp High Noon Challenge

Ordkamp er et svensk udviklet spil, der minder meget om Wordfeud. Det kan spilles både på PC og som App. Det er et lidt andet bræt, der er lidt andre pointregler, og der er ikke så mange forkortelser som i Wordfeud, men alt i alt er det hurtigt at lære for en Wordfeud-spiller. Har du lyst at prøve, så ligger det på siden: www.ordkamp.dk

Da redaktøren kender nogle Ordkamp-spillere, var det jo oplagt at udfordre dem til en duel, hvor man både spiller Ordkamp og Wordfeud, og det er så en duel, der er i gang netop nu. Der deltager 5 spillere fra hver side, og der spilles 25 spil i Ordkamp og 25 spil i Wordfeud. Efter at Ordkamp-afdelingen er afsluttet, står der 26-24 til Ordkamp holdet, når man ser på pointene og 28-27 til Wordfeud-holdet, når man ser på placeringerne, så mere spændende kan det jo ikke være. Ordkamp-holdet fører med scoren: 12078 mod 12028 svarende til en difference på i gennemsnit 2 point pr. kamp, så der bliver virkelig kæmpet om hvert et “A”.

Vi vender tilbage med en fyldigere rapport, når turneringen er afsluttet om 14 dage (hvis altså Wordfeud-holdet vinder; ellers hører I aldrig mere noget til den her turnering :-) ).

P.S. Wordfeud-holdet vandt 30-20. Se referatet her: “Wordfeud / Ordkamp Challenge“.

wordfeud. Ordkamp bræt. Et spil der ligner Wordfeud        Tom Wordfeud Bræt.

FeudMaster Ligaens 5. runde

Så er 5. runde afsluttet. I Liga 1 genvandt MikkelGlar sit mesterskab med 6 vundne ud af 9. Det var en meget tæt pulje med hele 5 spillere på de næste pladser med 5 vundne ud af 9. Liga 2 blev vundet af  ”mrloop11″ foran “denmark123″ som begge rykker op i Liga 1. Liga 3 blev vundet af “momsimor” foran “logoswar”. Liga 4 blev vundet af “oledjur” foran “poultang”. Liga 5 blev vundet af “fiskefrikadellen” foran “sten1964″. Og endelig blev Liga 6 vundet af “lekive” foran “tullemutter”

Tillykke til vinderne. Næste runde i Ligaen starter efter efterårsferien omkring den 22. oktober. Du kan stadig nå at melde dig til. Læs mere på “FeudMaster Ligaen“.

Rekord på 177 point i et træk

Dette er den højeste score vi endnu har set i en turnering på standardbræt. “ALMIISSE” til 177 point scoret af “MikkelGlar”. Har du scoret højere, så send en mail, men husk: Det skal være på et standardbræt, og det skal være forekommet i en turnering; det er ikke puslespils-rekorder vi er interesserede i.  Se hele rekordlisten på : “Wordfeud Rekorder“.

Wordfeud Rekord