Bedste hånd i Wordfeud

Hvad for nogle bogstaver kan man lave flest forskellige ord med 7 bogstaver af i Wordfeud, og hvor mange ord kan man så lave af det ord?

Tja, det er jo et godt spørgsmål. Hvad ville du gætte på? “STRANDE” og 2 ord eller….

Vi har jo andetsteds skrevet, at ordet “STRANDE” indeholder de mest anvendte bogstaver, så det kunne være et godt bud, men selv om “STRANDE” er et vigtigt ord at huske, så fungerer det bedst i et spil, der er kommet et stykke ad vejen; det er ikke det bedste fra starten.

Vi har analyseret samtlige ord i den “gamle Wordfeud-ordbog” og vores vurdering er, at resultatet ville være det samme, hvis vi havde den nye ordbog; det er jo i høj grad i forbindelse med ordene på få bogstaver, der er forskel.

Nå, men her får du “de 7 mest fleksible kombinationer af 7 bogstaver til at lave et ord med 7 bogstaver” i Wordfeud.

Kan lave 6 forskellige ord

TAKSTER TAKTERS STRAKTE SKRATTE SKATTER RETSAKT

Kan lave 5 forskellige ord

SANGERE SAGERNE REAGENS GASERNE AGRENES

SVANGER VANGERS GRENSAV GRAVENS GNAVERS

SNAKKER SKRANKE SKANKER NAKKERS KRANKES

SKRANTE SKARNET KRANSET KNASTER KANTERS

SPARTLE SPALTET SPARTEL SPALTER PSALTER

TEGNERE NEGERET GENERTE GENERET ENEGRET

Ja, jeg ved det godt. Hvad er en “PSALTER”? Men den er god nok:

psalter, (af lat. psalterium, gr. psalterion, af psallein spille, klimpre på strengeleg), salmedigtning, især Davids salmer.

Og hvad er “ENEGRET” for en fisk. Den er også god nok, men det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvad det betyder. Jeg kan dog oplyse at det er et tillægsord, så du kan jo bare gå rundt og sige “Du virker lidt enegret i dag”; så støder du måske ind i en, der ved hvad det betyder. Håber så ikke, at det er en fornærmelse.

Men nu lykkedes det alligevel her i starten af juni 2012 at finde ud af, hvad det er. Det forstås som “EN-EGRET”; dvs. med et eger og bruges især om et bilrat, der kun har en “EGER”. Her et billede af et “ENEGRETRAT”. Det stammer fra en 1965 Citroen Ami 6 Berline Sedan:

Billede af enegret rat til Wordfeud. Ordliste til Wordfeud.