Ny Retskrivningsordbog 9. november 2012

Så er der kun få dage til at Retskrivningsordbogen 2012 udkommer. Det er 4. udgave af ordbogen og den indeholder 4000-4500 nye ord, som der så skal lære, hvis man skal spille optimal Wordfeud. Men der er jo ingen der siger, at Wordfeud opdaterer deres ordliste samme dag; eller opdaterer ordlisten i det hele taget. Hvis de gør, så vil man efter opdateringen kunne skrive “TUDEFJÆS” og “KVAJEBAJER”, og dem har vi jo også manglet. Læs den originale artikel på Sproget.dk: “Ny retskrivningsordbog på trapperne“.

Vi har lagt nogle udvalgte ord fra den nye ordbog ind på siden: “Nye ord i Dansk Retskrivning

Ny retskrivningsordbog på trapperne. Også til Wordfeud

Ugens Wordfeud Opgave. Hvad spiller du her?

Her denne uges opgave. Hvad spiller du her?

Du har lige spillet “RITES” til 9 point og fører 402-395. Din modstander melder pas,  og der er 9 bogstaver tilbage i posen. Hvis jeg har talt rigtigt (og det går vi ud fra), så er der “CKNNOPSUÅ” tilbage, hvoraf modstanderen har 7.

Hvad spiller du her, og tænk dig godt om; det er ikke så enkelt, som det ser ud. Hvis du er i tvivl, om et ord er gyldigt, kan du checke det i ordbogen øverst på siden.

wordfeud opgave 3. november 2012. Hvad spiller du her?

Om denne side.

Hvis du er kommet her, så er det nok fordi du godt kan lide at spille Wordfeud, og så er du kommet til det rette sted. Hvad er der så på denne side? Her kan du blandt andet finde: 100% korrekte ordlister til Wordfeud og et tælleskema, som du ikke kan undvære, hvis du vil vinde dine slutspil. Øverst på siden, kan du slå et ord op direkte i Wordfeuds egen ordbog. Ikke den forkerte ordbog, som alle snydesiderne bruger, men den rigtige 100% korrekte Wordfeud ordbog.

Vi arrangerer Wordfeud Turneringer, både for begyndere og helt op til de allerbedste i Danmark. Vi afholder også turneringen: FeudMaster Ligaen, som er den eneste danske ligaturnering for Wordfeud-spillere. I Ligaen kan du blandt andet møde den højest rangerende Wordfeud-spiller i Verden, som selvfølgelig er dansk (nej, det er ikke denne sides redaktør). Ulempen ved at møde ham er selvfølgelig at du nok får høvl, men på den anden side, hvad nu hvis du vandt?

Vi har også en lang række artikler, som vil gøre dig en til en bedre Wordfeud-spiller. Du kan læse om, hvordan man slår dem, der bruger snydeprogrammer, hvordan man finder ud af om modstanderen snyder, og er du nybegynder, så er der en række artikler om, hvordan du kommer i gang, både med at spille og med at vinde.

Hvis du vil vide, hvad ordene betyder, så se på siden om “Dagens ord“, og hvis du leder efter et navn til et barn, så har vi såmænd også en side til det (for den meget fanatiske Wordfeud spiller): “Hvad skal barnet hedde?

Vi har desuden udgivet bogen “Vind i Wordfeud“, og da det langt fra er alle 1.2 milioner danske Wordfeud spillere, der har købt den, så er den jo en oplagt gave til dem der har alt, altså undtagen bogen; også fordi den ikke koster så meget, så det er pinligt.

Kan man skrive “RORSCHACHPRØVEN” i Wordfeud?

Mange har spurgt, om man kan skrive “RORSCHACHPRØVEN” i Wordfeud, da det jo som bekendt er en mulighed, der ofte opstår, når man har to “C”-er på hånden. Vi har spurgt en puslespilsekspert, som efter 17 dage, 3432 Swaps og 43 kander kaffe kom op med dette billede. Tak til “flaekker” for indsatsen:

Wordfeud Ordbogen. Kan man skrive "RORSCACHPRØVEN" i Wordfeud?

Vi lader billedet stå et øjeblik.

Et par nye rekorder i Wordfeud

Femteplads i “Højeste score” og Førsteplads i “Højeste difference” sat af “peden75″ i FeudMaster PØL #82 Wordfeud turneringen.

Wordfeud rekord i point og rekord i tab

Højeste score, der har tabt et spil, “***WFM***” med 579 point.

Wordfeud rekord. Højeste score, der har tabt et spil

Bingo på 153 point, nok til en tiendeplads til “SirBaron”

Wordfeud. Bingo til 153 point. Wordfeud Rekord

 

 

Wordfeud Kort Nyt 15. oktober 2012

Tangering af rekorden på 710 point på et standardbræt; der er nu tre spillere, der deler denne rekord. Se mere her: Ny 710 point rekord. Nyt oplag af bogen “Vind i Wordfeud” er i trykken og forventes i handelen i løbet af 14 dage, cirka på det tidspunkt, hvor du skal til at tænke over, hvilke julegaver du skal købe. Prøv vores nye søgefelt “Søg i Ordbogen” øverst på siden, der som det eneste på nettet, søger i den KORREKTE ordbog til Wordfeud.