Spot en snyder i Wordfeud

Mange har skrevet til os vedrørende udsendelsen i P4 omkring Wordfeud og spurgt om, hvordan man egentlig kan vide, om man bliver snydt i Wordfeud, og det er jo et godt spørgsmål, som jeg vil prøve at besvare her.

Du bør læse artiklen om snydeprogrammer først her, da der refereres til den flere gange. Har du lyst til at høre udsendelsen fra P4 Formiddag først, så skal du spole frem til 1 time og 32 minutter inde i udsendelsen fra fredag den 27. april på siden her. (Findes vist ikke mere i deres arkiver pr. 9. november 2012)

Ordforråd.

Det første, jeg vil se på, er ordforrådet. Der er cirka 345.000 ord i den danske ordbog til Wordfeud, mens et normalt ordforråd for en voksen ligger på omkring 60.000 ord. Spørgsmålet er så, hvad man skal bruge de sidste omkring 285.000 ord til, men her er pointen, at ordforrådet er forskelligt fra person til person. En tømrer ved f. eks. udmærket, hvad en “KELHØVL” er, en psykolog kan godt finde på at skrive “RORSCHACHPRØVE“, og undertegnede kan som datalog uden at blinke skrive “ALGORITMISK”  og sådan er vi så forskellige. Så selv om ingen kan alle ordene (med forbehold for at forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff rent faktisk kan), så kan vi tilsammen alle ordene; ellers ville de nemlig ikke være i ordbogen. Samtidigt vil en given ekspertise selvfølgelig også kunne ses på de ord, som en person bruger, så spiller du mod en kemiker, så bliv ikke forbavset, hvis vedkommende bruger en del kemiske udtryk.

Med hensyn til de korte ord på 2 bogstaver og ord på 3 bogstaver, så lærer man dem efterhånden, som man spiller Wordfeud, og undertegnede, som vedligeholder den danske ordliste på 2 og 3 bogstaver og skriver afsnittet om ordenes betydning og “Dagens ord“, kan dem allesammen; uden nødvendigvis at have en 100% forklaring på, hvad hvert enkelt ord betyder. Så selve genkendelsen af ord, som man har brugt meget i Wordfeud, øger også ens ordforråd; også selv om man ikke nødvendigvis kender betydningen af ordene. Du kan derfor heller ikke regne med, at en modstander der skriver “ISN” eller lignende er en snyder.

Endelig kan du ikke regne med, at modparten snyder, fordi modparten spiller et ord, som modparten slet ikke kender eller har hørt før. Da jeg så en modstander spille “KNEBR” for første gang, tænkte jeg da også “SNYD”, men har selvfølgelig nu lært, at der til ethvert verbum hører der en bydeform; uanset hvor grim den så måtte være, og da jeg skrev “ISN” og “ÆKL” for første gang, var det også kun med en begrundet formodning om, at det måtte virke.

Hvis det derimod viser sig at modstanderen bruger flere lange ord, som ikke umiddelbart hænger sammen indbyrdes, så kan du begynde at overveje, om du står over for en snyder.

Ordplacering.

Det næste vi skal se på er, hvor din modstanderen placerer sine ord. Som du kan se i artiklen om “Vind over Wordfeud-snydere“, så finder snydeprogrammet alle ord, der er mulige i en given stilling og sorterer dem efter, hvor mange point de giver. Så lad os nu se på, hvad snyderen gør, når snyderen bliver præsenteret for denne liste. Første problem er, at der kan være rigtigt mange ord på listen. Der var eksempler fra vores test, hvor der var over 3.000 muligheder i en given situation, hvis snyderen havde en joker. Antallet bliver selvfølgelig ikke normalt så stort, men det  typiske antal muligheder lå på omkring 200 i starten og midt i spillet.

Så der er mange muligheder at vælge imellem, og snyderen vælger derfor som oftest at skrive det ord, der giver flest point, og her får du den anden mulighed for at spotte en snyder. Du kan nemlig se nogle af de bogstaver, som snyderen havde på hånden, da han skulle vælge ordet. Overvej nu, om du selv ville have spillet det pågældende træk, hvis du havde haft modstanderens bogstaver. Overvej om trækket blotter nogle felter, som modstanderen kunne have undgået at blotte, ved at vælge et andet træk med sine bogstaver. Hvis du på den baggrund synes, at trækket virker lidt “mekanisk” og uigennemtænkt, så har du en indikation af, at du står overfor en snyder.

Opdager du derimod, at modstanderen kunne have fået flere point ved at placere nogle af de samme bogstaver et andet sted, ja så er det en klar indikation på, at du ikke spiller med et snydeprogram.

Spillestil.

Ser du på et spil mellem dygtige Wordfeud-spillere, så vil du opdage, at spillerene i meget høj grad spiller det samme sted på brættet. Når den ene spiller har lagt et ord, så vil den anden spiller ofte spille tæt på dette ord. Det er selvfølgelig strategisk begrundet, som du kan læse om i bogen “Vind i Wordfeud“. Det er ikke nødvendigvis der, man får det højeste pointtal, men det er strategisk nødvendigt at spille der, fordi man forsøger at reducere modstanderens muligheder. Det er faktisk ofte sådan, at man “gør et hjørne færdig”; det vil sige man spiller, indtil det pågældende hjørne er helt blokeret for nye muligheder, og først herefter åbner man op et andet sted på brættet.

Spiller du mod et snydeprogram, vil du kunne observere, at der skrives over hele brættet, da det jo ikke altid der, hvor du lige har skrevet, at det ord, der giver flest point ligger. Dette kan også være en indikation på, at der er noget galt, men vær her opmærksom på, at nogle af de bedste spillere i Danmark faktisk spiller meget aggressivt og gerne åbner brættet flere steder på en gang.

Bonusfelter

Jeg læste en lignende artikel på nettet, som påstod at snydeprogrammerne “spiller forbi” bonusfelterne. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Snydeprogrammerne udnytter tværtimod bonusfelterne til det yderste, så de fungerer udmærket i offensiv henseende. Det er i defensiven, at snydeprogrammerne har deres bagdel, da de ikke i deres beregning tager hensyn til de blottelser, de laver; der er nemlig ingen simulation eller planlægning indbygget i de nuværende snydeprogrammer. Du skal derfor se på, om de blottelser i forhold til bonusfelterne, modstanderen laver, er et resultat af en balance mellem ønsket om at få point og tage de risici, der er forbundet hermed, eller om de virker “bevidstløse”; uden planlægning. En begavet spiller holder selvfølgelig øje med, om du kan have et “C” på hånden og undgår derfor at lægge op til “CL/CD” til over 50 point i et TL felt, men så langt tænker snydeprogrammet ikke. Udnytter du imidlertid ikke disse blottelser i dit træk, så udnytter snydeprogrammet dem i næste træk, fordi muligheden kommer indenfor rækkevidde af programmets begrænsede intelligens; nemlig at se på næste træk og så ikke mere.

Afsluttende bemærkninger.

Hvad gør man så, hvis man opdager en snyder. Ja, hvis du følger rådene fra artiklen: “Slå et Wordfeud snydeprogram“, så er du godt på vej, men det er ikke sikkert, at det er nok.

Det største problem er, hvis du spiller med en dygtig modstander, der også snyder. Så er der ikke meget at gøre, med mindre du selv er en dygtig spiller, da denne kombination dels forstår de strategiske elementer i Wordfeud, som beskrevet i bogen “Vind i Wordfeud“, og dels ikke overser nogle muligheder, da snydeprogrammet leverer alle muligheder til spilleren. Vi er dog i øjeblikket (oktober 2012) ved at lave en serie forsøg mod snydeprogrammer for at finde ud af, hvor meget det betyder ekstra, hvis en god spiller snyder mod en anden god spiller, og den foreløbige konklusion er, at det ikke betyder så meget som man umiddelbart skulle tro.

Her må du så trøste dig med, at det er dig, der vinder, når du vinder; mens modstanderen må nøjes med en lidt bitter smag i munden, når snydeprogrammet vinder. Heldigvis er det de færreste gode spillere, der snyder; det er der jo ligesom ikke nogen grund til.

På siden “Hvad er snyd i Wordfeud” kan du læse om de 5 typer af snydere, der findes.

Til snyderne: Hvis du snyder, så har du jo nok accepteret, at din Smartphone er den klogeste i jeres forhold, og så kan det jo ikke undre, at det er dig der bliver sat til at lave alt det monotone arbejde med at flytte rundt på bogstaver og lave ord, du aldrig har hørt om.