Historien om Wordfeud

Wordfeud stammer fra det gamle spil Scrabble eller Kriblekryds, som det hedder på dansk. Scrabble blev opfundet af den amerikanske arkitekt Alfred M. Butts i 1938 og hed oprindeligt Lexiko men blev omdøbt til Criss-Crosswords, da det jo minder en del om kryds-og-tværs. Opfinderen lavede frekvensanalyse af The New York Times for at finde den rette fordeling af bogstaver, og da det var før PC-ens dage, har det taget sin tid. Her et billede fra processen:

Billede fra fødslen af Scrabble og Wordfeud. Frekvenstabeller fra New York Post

I 1948 købte James Brunot rettighederne til at producere og sælge spillet mod at betale royalty til Alfred Butts. Brunot ændre brættet lidt og simplificerde reglerne og ændrede navnet til Scrabble. I 1949 solgte han 2400 sæt, men havde alligevel et underskud på 450 dollar, og det var mange penge dengang. I 1952 prøvede Jack Straus, som var chef for kædebutikken Macys, spillet og var så begejstret, at han ikke kunne forstå at det ikke allerede blev solgt i hans butikker. Han lagde en stor ordre hos Brunot, og ifølge legenden havde alle familier et spil året efter. Rettighederne blev solgt flere gange i de kommende år og endte hos spilproducenten Hasbo, der også har blandt andet Risk i sortimentet.

Gammelt Scrabble spil fra før Wordfeud tiden

Fra 1984 til 1990 kørte Scrabble som dagligt show på TV i USA og i 2011 blev der skabt en ny TV-version i samarbejde med Discovery.

Scrabble er så populært, at det er med i National Toy Hall of Fame.

Der findes naturligvis verdensmesterskaber for Scrabble; ligesom der også i 2009 var danmarksmesterskaber i spillet.

I oktober 2010 udviklede nordmanden Håkon Bertheussen en Smartphone-udgave af Scrabble med let modificerede regler og kaldte det Word-Feud. Det var egentlig bare en test, for at se hvordan man kunne lave en App til Iphone. I dag er det det mest populære spil til iPhone, Android og Windows Phone.

Samtidig arbejdes der på en ny version af programmet, som også ventes i 2012, hvor integrationen til Facebook er forbedret og hvor man kan se statistikker over, hvor godt man klarer sig.

Du kan læse mere her om Scrabble på Wikipedia (engelsk) og om Wordfeud på Wikipedia (dansk).