PØL #100 Kvalifikation

Det er jo en historisk dag, når PØL #100 starter, og det markerer vi ved, at PØL #100 kun er for deltagere, der har kvalificeret sig. Kvalifikation foregår i 4 mands PØL-grupper, hvor vinderen i hver gruppe går videre til PØL #100. Der bliver oprettet ialt 16 turneringer: PØL #100 KVAL 1-16. Turneringerne kræver Password, der står nederst på siden; så er der en vis chance for, at man får læst reglerne inden man melder sig til.

Regler: Man må kun deltage i 1 (EN) PØL #100 Kvalifikation IALT; det er derfor ikke helt ligemeget, hvad for en pulje, man melder sig til. På den anden side, hvis man ikke melder sig til, så kan det være, man ikke når at komme med; så der er lagt op til den helt store psykologiske gyser på Wordfeudia. Men husk, du har ikke en chance, grib den. For at gøre det endnu mere ubehageligt for deltagerne, så er det kun redaktøren, der ved, hvornår de 16 Kvalifikationsturneringer bliver oprettet.

Hvis man skulle finde på at melde sig til flere PØL #100 Kvalifikationer, bare for at provokere, eller fordi man ikke forstår reglerne, eller fordi man ikke kan se en knap uden at trykke på den, så bliver man dels diskvalificeret, dels bliver man optaget i “Hall of Shame”, hvor det så bliver muligt for andre at skrive fornærmelser, injurier og nedsættende kommentarer under billedet af din avatar.

Kvalifikationerne skal være afsluttet seneste 31. december 2012 klokken 23.59. Hvis der er uafsluttede turneringer, går den førende spiller videre. Hvis der er ikke-startede turneringer, så trækkes der lod mellem deltagerne. PØL 100 starter i begyndelsen af januar 2013.

Der er ikke flere ledige pladser. Vi vender tilbage, når PØL #1000 løber af stablen i 2019.

Kvalificerede

lynghajen (1), pkh71 (2), *scoutz* (3), henpou (4), hannelund (5), krisaaaa (6), denmark123 (7), gearless (8), antonio petz (9), ingemeyer (10), petermorell (11), mikkelglar (12), Fru Holt (13),  tryllestav:) (14), Henrikrosendal (15) og cashplague (16).

De kvalificerede modtager password på Wordfeudia Chat, når turneringen går i gang.