Er det her det første (og eneste) låste Wordfeud spil?

Vi har tidligere undersøgt, om man kunne lave et låst spil i Wordfeud (Se indlægget: “Låst spil i Wordfeud“), og konklusionen var dengang, at det kunne ikke lade sig gøre at skrive to 2-bogstavsord over hinanden, så man ikke kunne skrive videre på dem; både “PC”/”CG”, “HF”/”FX” og “CM”/”MG” og flere andre, kunne der skrives videre på med lidt fantasi. Vi undersøgte også samtlige symmetriske kombinationer op til 5×5; ganske vist med den “gamle ordbog” fra før RO2001 fra januar 2012; men vi fandt ingen låste spil.

Men går man i gang med asymmetriske muligheder, så kan man faktisk godt finde et låst spil. Vi har i hvert fald ikke fundet et hul, men det kan du jo prøve.

Låsen er kreeret af de to Wordfeud spillere Niklas Magnussen og Anders Skovsende, og da det os bekendt er første gang, der laves en sådan lås, så har vi også fundet den værdig til at komme med på Wordfeud Rekordsiden.

Låst spil i Wordfeud, HHS, BH

Du er velkommen til at finde ud af, hvordan man kommer videre, og skriv gerne en kommentar herunder, hvis du finder en mulighed. Har du flere løsninger på samme problem, så send dem bare ind.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>