Om denne side.

Hvis du er kommet her, så er det nok fordi du godt kan lide at spille Wordfeud, og så er du kommet til det rette sted. Hvad er der så på denne side? Her kan du blandt andet finde: 100% korrekte ordlister til Wordfeud og et tælleskema, som du ikke kan undvære, hvis du vil vinde dine slutspil. Øverst på siden, kan du slå et ord op direkte i Wordfeuds egen ordbog. Ikke den forkerte ordbog, som alle snydesiderne bruger, men den rigtige 100% korrekte Wordfeud ordbog.

Vi arrangerer Wordfeud Turneringer, både for begyndere og helt op til de allerbedste i Danmark. Vi afholder også turneringen: FeudMaster Ligaen, som er den eneste danske ligaturnering for Wordfeud-spillere. I Ligaen kan du blandt andet møde den højest rangerende Wordfeud-spiller i Verden, som selvfølgelig er dansk (nej, det er ikke denne sides redaktør). Ulempen ved at møde ham er selvfølgelig at du nok får høvl, men på den anden side, hvad nu hvis du vandt?

Vi har også en lang række artikler, som vil gøre dig en til en bedre Wordfeud-spiller. Du kan læse om, hvordan man slår dem, der bruger snydeprogrammer, hvordan man finder ud af om modstanderen snyder, og er du nybegynder, så er der en række artikler om, hvordan du kommer i gang, både med at spille og med at vinde.

Hvis du vil vide, hvad ordene betyder, så se på siden om “Dagens ord“, og hvis du leder efter et navn til et barn, så har vi såmænd også en side til det (for den meget fanatiske Wordfeud spiller): “Hvad skal barnet hedde?

Vi har desuden udgivet bogen “Vind i Wordfeud“, og da det langt fra er alle 1.2 milioner danske Wordfeud spillere, der har købt den, så er den jo en oplagt gave til dem der har alt, altså undtagen bogen; også fordi den ikke koster så meget, så det er pinligt.