Dagens Wordfeud ord 17. juni 2012 er “ACRE”

“ACRE” står pænt og nydeligt i Retskrivningsordbogen, men det er ikke noget man kan finde i Ordbog over det danske sprog. “ACRE” er en engelsk/amerikansk måleenhed for areal og betyder oprindeligt det samme som “AGER”. Det er defineret som “det stykke land, som en oksetrukket plov kan pløje på en dag”, og det er jo et solidt fundament for en opdeling af et stykke land. Det er også et meget gammelt mål. I fortegnelsen over alt gods i England fra 1086 regnede man med, at en bondegård skulle bruge 120 “ACRE” (svarende til lidt under 100 tønder land for de landbrugsinteresserede). Hvorfor man putter land i tønder, vender vi tilbage til i en anden artikel.

Wordfeud. Dagens ord "ACRE". Det areal man kan pløje på en dag med en hjulplov