Ordene, alle ordene, og intet andet end ordene.

Vi er nu ret sikre på vores ordlister, efter at have testet ord igennem flere måneder. Ordlisterne med 2 bogstaver, 3 bogstaver og en specialliste med “CXZ” op til 4 bogstaver ligger på hjemmesiden under Ordlister. De øvrige ordlister, vi har, er for store til at være interessante, og de vil kun blive brugt til statistik og simulationer.

Ordlisterne er en væsentlig hjælp til nye spillere, da Retskrivningsordbogen indeholder en række “underlige” ord; først og fremmest korte ord, som ikke bruges i daglig tale, og det kan være svært for nye spillere at vænne sig til. Der har været mange indlæg i de sidste måneder om, at “ordbogen er håbløs” og “gider ikke spille det, når der er så mange underlige ord”. Vi forstår godt indvendingen, men der er i praksis kun cirka 200 ord, som vi betragter som “underlige”, og de er næsten alle sammen i de offentliggjorte ordlister. Det er derfor muligt at lære disse ord gennem ordlisterne, og så acceptere, at der altså findes en række “underlige” ord i vores fælles skriftsprog. Ordene er de samme for os alle sammen, men erfarne spillere har ofte en stor fordel overfor nybegyndere indenfor disse “underlige” ord. Det er naturligvis fordi de korte ord er de vigtigste i Wordfeud, som du kan se af vore Strategiartikler og bogen “Vind i Wordfeud“. Denne forskel udlignes til en vis grad gennem vore ordlister, og det synes vi er retfærdigt nok.

Ordlister må dog aldrig tage overhånd. Det er ikke meningen, at man skal sidde med en komplet ordbog sorteret efter alle mulige kriterier, når man spiller Wordfeud; eller endnu værre, bruge en af de fejlbehæftede snydesider rundt omkring på nettet. Det er meningen, at det skal være sjovt og udfordrende, og det skal være DIN hjerne, der laver ordene; ikke et stykke papir eller en computer.

Gyldigt udstyr i forbindelse med Wordfeud er efter vores mening: Papir, Blyant, stærk kaffe og et Tælleskema. Det er også det, der er tilladt i autoriserede Scrabble-turneringer.

12 tanker om "Ordene, alle ordene, og intet andet end ordene."

  1. Hvorfor kan jeg ikke få godkendt et almindeligt ord som kagefad?
    Med venlig hilsen Mary

    • Det er fordi “KAGEFAD” ikke er med i Retskrivningsordbogen 2001. Dansk Sprognævn bestemmer, hvilke ord, der er gyldige, og med hensyn til sammensatte navneord, så er det altså ikke alle, der kommer gennem nåleøjet. “KAGEDEJ”, “KAGEDÅSE” og “KAGEFORM” er med i ordbogen; mens “KAGEFAD” ikke er med.

  2. Hvorfor kan min modstanderer bruge ord som røvtur, bytur og minsæl..når de ikke er korrekte på Jeres side. Jeg kan ikke spille dem, men bruger også PC..er det forklaringen.

    Med venlig hilsen Johnny Schou

    • RØVTUR og MINSÆL er godkendte i Wordfeud (og i vores søgefelt); mens BYTUR ikke er godkendt. Hvis du ikke får RØVTUR og MINSÆL godkendt i søgefeltet, så har din PC sandsynligvis en speciel opsætning af det dansk karaktersæt.

      Jeg spiller kun Wordfeud på Smartphones, så jeg ved ikke, om der er forskel på ordbøgerne. Der må du spørge producenten af Wordfeud på PC.

    • Tror det er genitiv af “ET TIT”, som vist betyder et kik, men det ser ikke ud til at være med i den nye Retskrivningsordbog 2012.

    • Det er bydeform af “AT MÅTTE”. Alle verber skal have en bydeform, også selv om det ikke er oplagt, hvad den skal bruges til sprogligt.

  3. Ordet råb findes i jeres ordbog, men når jeg så skriver råben, siger den orden ikke er korrekt. Kan det passe?
    Mvh.
    Annemarie

    • Ja, det er rigtigt nok. “RÅBEN”, “SKRIGEN” m.m. er såkaldte verbaliserede navneord, og de er ikke tilladte i Dansk Retskrivning, men du må gerne bruge dem i daglig tale :-)

  4. Hej Dorte

    Nej, LÆGTR er bydeform af AT LÆGTRE. Så vidt jeg har kunnet opsnuse, så betyder det at lette et skib for vægt ved at kaste last eller tømme ballast, så det kan komme fri af grund eller hvis det ligger for dybt. Ikke lige et ord, man får fyret af til et middagsselskab; og slet ikke i bydeform, men den er god nok :-)

  5. Ordet lægtr blev brugt i et spil. Hvad betyder det? Er det ordet lægter, er der en fejl i ordbogen?

    Kærlig hilsen Dorte Laub Busk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>