Dagens Wordfeud-ord 27. april 2012 er “AIR”

“AIR” har ikke noget med luft at gøre, såfremt der skulle være engelskkyndige blandt læserne; det har heller ikke noget med luft at gøre, hvis dette ikke skulle være tilfældet. Det betyder, den måde man agerer på, og den måde man ser ud på; som regel når det refererer til noget fornemt. Et enkelt citat fra Holberg af hensyn til de intellektuelle: “Gif kuns agt paa, hvilken air hun gir sig”. Som man kan notere sig, så overlevede “AIR” tidens tand, men “GIF” gjorde ikke, undtagen som et efterhånden sjældent anvendt grafikformat.