“Ugens ord” konkurrencen i Wordfeud 9. april

Ugens konkurrenceord er “ERG”. Hvem kan få flest point med dette ord og vinde bogen “Vind i Wordfeud”.

“ERG” er en måleenhed for energi og arbejde, defineret som “det arbejde, der udføres ved at kraften 1 dyn virker langs en vej på 1 cm”. Hvor tit har du lige set en vej på 1 cm, eller for den sags skyld set 1 dyn, og hvorfor virker de ikke altid? Definitionen siger jo ligesom ikke så meget, medmindre man tilfældigvis kender en civilingeniør eller en fysiker, så her en praktisk definition til alle os andre: Der er 25.000.000.000.000 ERG i 100 gram saltede jordnødder, og så er det jo ikke så underligt, at de feder.

Husk at “ERG” skal være det primære ord, du skriver, så der SKAL stå “YOU PLAYED ERG……” på det skærmprint, du sender ind til feud@feudmaster.dk senest klokken 23.52 på søndag; ellers bliver det ikke regnet for gyldigt.

Se konkurrencereglerne her: