Dagens Wordfeud opgave 13. marts 2012

Her er dagens opgave. Hvad trækker du her. Du skal selvfølgelig helst finde det bedste træk; uanset om det så er et konkret ord, en pasmelding eller en bytning af visse bogstaver. Du kan svare på vores facebook-side, du kan sende en mail til feud@feudmaster.dk eller du kan skrive svaret ind i vores Forum under Dagens Opgave.

Dagens opgave i Wordfeud

Du er bagud 91-167 og modstanderen spiller “KYS”: Hvad gør du nu?

Vores bud er, at nu er hånden så dårlig i forhold til brættets muligheder, at der skal byttes; du har også 6 konsonanter og 1 vokal. Byt “P”, “N” og “C”, men behold “U”, da du mangler vokaler. “N”-et byttes fordi du har to af dem. Det kunne være rigtigt rart at spille “PUNT” med “P” over “ØL”, men da det kun er et gyldigt ord i Amerikansk Fodbold, så går den næppe. Tak til dem, der indsendte forslag. De fleste var enige i at bytte.

Senere var der så en løser, der fandt “CUT”/”AKT” i øverste højre hjørne, og det er da en bedre løsning, som alle andre, inklusiv redaktøren, ikke opdagede. Man sidder stadig tilbage med en møghånd (og “MØGHÅND” er ikke engang et gyldigt ord” med “DPNN”, men der er for mange point i “CUT”/”AKT” til at det skal fravælges på grund af det, desuden kan man jo bare trække “EAT” og så skrive “PENDANT”.