Dagens Wordfeud opgave 9. marts 2012

Her dagens opgave fra 9. marts 2012 med forslag og analyse

Dagens opgave i Wordfeud

Opgaven gik ud på at finde “det bedste træk” i ovenstående situation. Du er bag ud med 27-58. Modstanderen har lige spillet “BÆK” til 42 point. Hvad spiller du?

Vi fik to forskellige svar: “SGT” med “S” placeret til venstre for “PIL” lodret ned og “PUT“ over “RØR” vandret til højre med “P” placeret over “Ø”. Vi spillede selv “BUGTS” lodret ned med “U” placeret under “B” i ”BÆK”.

Som udgangspunkt har vi ikke en særlig god hånd. Vores samlede værdi er 21, hvor gennemsnittet er 14.5. Balancen mellem vokaler og konsonanter er 3/4, og det er fint, men alle bogstaver pånær “T” og “S” er “dyre” og derfor relativt svære at anbringe. Vi mangler “E”, “N” og “R” til at øge mulighederne for at lave endelser i lange ord.

Til alt held er det her en af de situationer, hvor der er mange muligheder for at anbringe de “dyre” bogstaver.

Med ordet “BÆK” har modstanderen lukket op for nederste venstre hjørne, og det er nu det er vigtigt at kunne udnytte eller blokere for de muligheder, der opstår, når DW og TW felter i samme række kan benyttes. Vi må være opmærksomme på, at modstanderen næste gang kan skrive f.eks. “BANKEN” lodret eller lignende til 6 gange point.

1.

“PUT” er et godt bud, som udnytter TL feltet med et “U” og giver 35 point for 3 bogstaver. “PUT” bruger to af de “dyre” bogstaver og to konsonanter og en vokal, så det holder en god bogstavbalance. Endvidere bruger det et af “U”-erne, så det fjerner en dublet fra hånden. Ulempen er, at ordet ikke dækker i nederste venstre hjørne og at ordet lukker op for øverste højre hjørne, både lodrette ord på seks bogstaver, der slutter med “T” og vandrette ord, der har vokalerne “A”, “E”, “I” eller “Æ” som femte sidste bogstav. ”PUG” kunne være et alternativ, da det dækker bedre lodret ned fra TW/DW linien.

2.

“SLÆGT” er et andet godt bud, som ikke går gennem bonusfelter, men alligevel giver 26 point for 3 bogstaver. “SLÆGT” bruger et af de “dyre” bogstaver og tre konsonanter og ingen vokal, så det giver en lidt skæv bogstavbalance, hvilket er en af ulemperne ved trækket. Til gengæld giver det en god blokade i nederste venstre hjørne, da det har to konsonanter i træk. Det gør det svært at udnytte DW-feltet sammen med et af TW-felterne.

3.

“BUGTS” lodret giver 26 point. Det bruger to af de “dyre” bogstaver og begge de “billige” bogstaver. Bruger 3 konsonanter og en vokal, så det giver en lidt skæv bogstavbalance. Bruger et af “U”-erne, så det fjerner en dublet fra hånden. Til gengæld blokerer det for nederste venstre hjørne og bruger DW feltet, hvilket reducerer risikoen i hjørnet. Det ville være en klar fejl at spare “S”-et her ved at nøjes med “BUGT”, da det lukker op for endelserne “EN”, “ET”, “ES” ned i TW feltet. En anden ulempe er, at det lukker op for to TL-felter.

Konklusion: Der er ingen klar vinder, og det betyder også noget, hvad man fokuserer på i sit spil. “PUT” er det mest aggressive, mens “BUGTS” og “SLÆGT” er mere defensive.

Tak for buddene.

Med venlig hilsen FeudMaster