E-Bogen “Vind i Wordfeud” er udkommet.

I samarbejde med Turbine Forlaget har FeudMaster.dk i dag udgivet E-bogen: “Vind i Wordfeud”. Bogen er til dig, der gerne vil vinde i Wordfeud, men uden snyd. Uanset om du er nybegynder, eller du har spillet igennem et stykke tid, så indeholder bogen et væld af informationer, som kan hjælpe dig til at forbedre dit spil. Du får en systematisk tilgang til spillet, og du får øjnene op for de små detaljer, der afgør et spil. Køb den i dag og vind i morgen!

Du kan læse en anmeldelse af bogen ved at trykke her.

E-bogen kan købes i en lang række boghandler. Tryk på billedet, hvis du ønsker at købe eller læse mere om bogen:

Foretrækker du en “rigtig” bog, så må du vente til den 12. april, hvor bogen vil kunne købes hos boghandlerne.

Wordfeud 2.0.2 til iPhone og iPad er udkommet

Der findes en version 2.0.3 til iPhone og iPad. Indlægget bevares af link-hensyn. Se om nyeste opdatering her. Wordfeud 2.0.3.

Så er der en version 2.0.2 klar til download i iTunes.

Version 2.0.2 virker stabil. Vi har ikke haft de problemer, vi havde med version 2.0 og 2.0.1. Programmet har haft en lidt langsom reaktion et par gange, når man skiftede mellem spillene, men alt i alt en fornøjelse i forhold til de sidste to opdatering. Hent den.

Dagens Wordfeud ord 20. marts 2012: “GÆL”

Dagens ord er “GÆL”, men hvad er en “GÆL” eller kan man “GÆLLE” noget? Det er ikke lykkedes os at finde ud af. Vi mangler hjælp.

Og det fik vi: Bettina Hertz Jensen fandt ud af, at det er bydemåde af “AT GÆLLE”, som selvfølgelig betyder: ”at fjerne indvolde eller hovedet fra fisk”. Vi takker for hjælpen.

På samme måde kan det jo så være at “FLÆSK” er bydemåde for “AT FLÆSKE”, som betyder at fjerne indvolde eller hovedet fra pattedyr med højt fedtindhold, men det er bare et gæt.

Dagens Wordfeud ord 19. marts 2012: “POG”

“POG” har en lang række betydninger, faktisk så mange, at ordet burde indgå i en lang række sætninger, som det slet ikke indgår i. Vi tager bare de vigtigste med her: kæp, stok, gærde, hegn, svinesti, dreng på 8-10 år, væskefyldt hævelse og endelig bisværm. Brug det med omtanke på grund af flertydigheden, og lad være med at spiller oversmart: “Det var dog en grim pog, din pog har på kinden. Er han blevet stukket af en pog nede ved pogen, eller er han blevet slået af en pog med en pog”

Dagens Wordfeud opgave 19. marts 2012

Her er så dagens opgave. Vi fortsætter spillet fra sidste gang. Din modstander har lige spillet “TB” til 16 point og du er modbydeligt meget bagud 122-220 og der er 52 brikker tilbage. Hvad spiller du her; eller smadrer du bare din iPhone ned i bordet?

Dagens opgave i Wordfeud

Vi fandt ikke bedre ord end “FAN” til 17 point med “F” over “ØL”. Vi kom af med en af vore dublet-”F”-er og må jo så håbe på at trække nogle bogstaver, der kan bruges. Tak for de indsendte forslag. Vi spiller videre i morgen. Senere er der så en løser der har opdaget “FX”/”FØG” i nederste venstre hjørne, og den er da klart bedre, da den både fjerner en dublet og et “X”.