Wordfeud kan gøre dig klogere, siger eksperten

Ifølge Dorthe Bleses, der er professor i børnesprog og sprogtilegnelse ved Syddansk Universitet, behøver man ikke have helt sort samvittighed. Det digitale spil kan nemlig give mere end blot underholdning. “Wordfeud er et af de spil, hvor man meget klart kan se, at der er et læringspotentiale i det”, siger hun. Wordfeud er for Dorthe Bleses ikke blot et legetøj men også et redskab til at forbedre sit dansk. “Det er en glimrende måde at blive mere opmærksom på sammenhæng mellem lyde og bogstaver og simpelthen blive bedre til at stave”. Hun glæder sig også over, at Reskrivningsordbogen nu er blevet de facto standard for Wordfeud, da den tidligere ordbog havde en række åbenlyse fejl.

“Hvis man gerne vil være rigtig god, så prøver man jo at vride sin hjerne for at finde på nye ord, og man tvinges også til at finde på ord, hvor man skal bruge nogle af yderbogstaverne, som ikke bliver brugt så ofte”, udtaler hun.

Vi vil gerne her fra FeudMaster tilføje, at Wordfeud også opøver din evne til at kombinere, din hukommelse og din evne til at planlægge, så du kan roligt have god samvittighed, når du spiller Wordfeud. “Du bør dog holde pause, når du lægger børnene i seng, og når din kone taler til dig”; tilføjer redaktøren af bitter erfaring.

Du kan læse den originale artikel fra Politiken her.