Rygte om opdatering af dansk Wordfeud ordbog

Der er rygter på en af de danske sider om Wordfeud, at ordbogen er blevet ændret og at f.eks. ordet “AM” ikke virker mere, da det er en forkortelse for “Amplitudemodulation”, som er fjernet som forkortelse i den seneste opdatering fra Dansk Sprognævn. Der står også, at “KW”-forkortelsen ikke længere virker, men det kommer sig jo nok af, at “W” ikke er med i den danske udgave. Det med “AM” passer selvfølgelig heller ikke. “AM” er jo som bekendt bydeform af “at amme”. Vi beklager den fejlbehæftede information, men desværre er vi ikke herre over, hvad andre skriver i denne sammenhæng.

Det betyder ikke, at der ikke snart kommer en opdatering, men den er i hvert fald ikke implementeret endnu.

Dagens Wordfeud ord 21. februar 2012 er “LUX”

En lux er belysningen af en flade med arealet en kvadratmeter, der rammes af en lysstrøm på en lumen. Så nu ved du, hvad en “LUX” er, hvis du ved hvad en “LUMEN” er. Det fører lidt for vidt at forklare det her, og da ”LUMEN” kun giver 11 point og ikke hjælper dig af med et “X”, er det forholdsvis uinteressant. Eksempel: ” Sikke da en voldsom LUX, der er herinde, lyset må have været tændt meget længe”

Dagens Wordfeud ord 19. februar 2012 er “JAZ”

Som de fleste sikkert har gættet, er det en kort måde at skrive “JAZZ” på. Pudsigt nok findes ordet ikke i “Retskrivningsordbogen” eller i “Den Store Danske Ordbog” eller alle mulige andre ordbøger, så det er jo lidt underligt at det virker. Stavemåden “JAZ” blev anvendt i jazzens barndom og blev kun brugt i USA indtil omkring 1910. Det er derfor helt naturligt, at det virker i Wordfeud. Der er dog en mere sandsynlig forklaring, da “JAZZE” er et verbum, og det er nok snarere som bydeform “JAZ”, at ordet finder sin berettigelse.

Bliv rig på at spille Wordfeud

Skal vi nu til at spille Wordfeud om penge?

“Om vi kunne være interesserede? Absolut, det er der ingen tvivl om. Wordfeud er et fantastisk spil, og vi kan jo se, at folk elsker det. Kan man som spilleselskab lægge sig strømmen på de spil, der er populære, så gør man selvfølgelig det,” siger informationschef i Danske Spil Thomas Rørsig til tv2.dk.

Personligt tvivler jeg, da det vil være for nemt at snyde, men….